Purpursolhat 'Hula Dancer'
- Top kvalitet
- Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Echinacea pallida 'Hula Dancer', bare navnet bliver man jo lykkelig af, men de smukke blomster glæder også både bierne, i haven, i buketter og i krukker.
Hula Dancers hvide kronblade er lange og slanke, med en sart rosa tone.
Purpursolhat er en af de mest givende stauder, den kræver kun at ha' plads omkring sig. Purpursolhatte er ikke glade for at stå klemt, gerne 50 - 60 cm mellem planterne. De gror gerne på dårlig jord, undgå at gøde, da det øger bladvæksten, ikke blomstringen.
Frøene sås inde i februar - april i almindelig krukkemuld. Så et frø i hver lille potte/celle. Dækkes kun let med jord eller vermiculite. Frøene skal have lys for at spire.
De spirer ved ca 20 - 24 grader i løbet af 1 - 3 uger. Hvis Der er frø der ikke spirer, så sæt potten i køleskabet i en uges tid. Derefter tages den ud igen, og frøet vil så højst sandsynligt spire. Småplanterne plantes over i lidt større potter, når de har 2 sæt blivende bladpar, og plantes ud efter sidste nattefrost i midt/slut maj.
Vaseliv: 7-10 dage.
Indhold: 15 frø.
PLANTEFAKTA: Purpursolhat 'Hula Dancer'
TYPE |
Staude |
HØJDE |
75cm. |
SÅTIDSPUNKT |
Inde marts - april |
SÅTIPS |
Spiretid 1 - 2 uger. |
BLOMSTRINGSTID |
Juli - oktober. |
HØSTTIDSPUNKT |
Når stænglerne føles stive, så de kan holde sig selv. Når kronbladene begynder at hænge, pilles de af, og den smukke midte kan nu holde flere uger i vasen. |
VÆKSTFORHOLD |
Fuld sol |
AFSTAND |
50 - 60 cm mellem hver plante |