Coreopsis hybrida 'Incredible!' Tall mix
Skønhedsøje er en af de lidt mindre kendte sommerblomster i Danmark, og det er en skam. Varianten her er som sit navn både 'Incredible' med udråbstegn bagefter og høj, hvilket gør den velegnet i enhver skærehave, i det mere vilde staudebed, i præriehaven og til bierne.
I dette mix spænder farverne lige fra hvid, sart gul, guld, rosa over til bordeaux og mørk brun.
Hver enkelt stilk har et væld af de smukke små marguerit-lignende blomster.
Udover at være en smuk plante, som er elsket af insekter, ynder den at gro på lidt næringsfattig jord. Gødes den og 'nusses om', risikerer man færre blomster. Det er altså en nøjsom plante.
Den er let at dyrke: 4 - 6 uger før sidste nattefrost, sås den inde, hver frø i individuelle potter/celler. Hvis nødvendigt, pottes den over i større potter, for til sidst at blive plantet ud efter sidste nattefrost i maj. Den kan også sås direkte i slut maj.
Planterne blomstrer fra juni - september, og jo flere du plukker, jo flere blomster danner planten.
Indhold: min. 50 frø.
PLANTEFAKTA: Skønhedsøje 'Incredible'
TYPE |
Sommerblomst. Halv hårdfør. |
HØJDE |
120 cm. |
SÅTIDSPUNKT |
Inde i marts - april, eller direkte på voksepladsen ude i maj-juni. |
SÅTIPS |
Frøene sås i almindelig krukkemuld, dækkes kun let med jord, eller vermiculite. Spiretid ca 3 - 4 uger. Plantes over i større potter hvis nødvendigt, og plantes endeligt ud, når faren for nattefrost er ovre. |
BLOMSTRINGSTID |
Juni - september. Fra frø til blomst 65 - 70 dage. |
HØSTTIDSPUNKT |
Når 1/3 af blomsterne på stilken er sprunget ud. Resten springer ud i vasen. |
VÆKSTFORHOLD |
Fuld sol |
AFSTAND |
70 - 90 cm mellem hver plante. De bliver store. |