
Callistephus chinensis 'Hulk'
Det burde jo forbydes at kalde en fin blomst for 'Hulk', men der har været fest på blomsternavngivningskontoret, den dag den smukke grønne blomst skulle have sit navn...
Den særlige grøn/gule blomst er lykken for enhver florist eller amatør blomsterbinder, da den matcher alle andre blomster farvemæssigt, og med sin medium størrelse blomst, passer ind i det fleste blomsterarrangementer og buketter.
Asters er en klassisk skærehaveblomst, og de eksemplarer man kan dyrke i egen have, er milevidt fra de forkølede eksemplarer man kan købe i supermarkeder året rundt. Hjemmedyrkede asters er en stor fornøjelse!
Så dem inde fra marts-april, og plant dem ud efter sidste nattefrost.
Vaseliv: ca 14 dage.
Indhold: 25 frø.
PLANTEFAKTA: 'Hulk'
TYPE |
Sommerblomst. Halvhårdfør 1-årig. |
HØJDE |
50 - 60 cm. |
SÅTIDSPUNKT |
Sås inde marts-april. 1/2 cm dybt. De spirer på ca 5-8 dage. Brug grolys, hvis der forspires allerede i marts. |
SÅTIPS |
Plantes ud fra midt maj. |
FRA FRØ TIL BLOMST |
120 dage |
BLOMSTRINGSTID |
Juli - til første nattefrost |
HØSTTIDSPUNKT |
Når de første kronblade begynder at folde sig ud. |
VÆKSTFORHOLD |
Fuld sol |
AFSTAND |
20 cm mellem hver plante |