Husk at Botania holder sommerlukket fra 5/7 til 29/9 - vi ses til den nye sæson

Stedmoderblomst 'Morning Dew' Seed

Stedmoderblomst 'Morning Dew'

Normalpris
32,00 kr
Udsalgspris
32,00 kr
Normalpris
32,00 kr
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Viola x wittrockiana 'Morning Dew' er det skønneste mix af stedmoderblomster i karamel, blomme, mauve og gyldne nuancer.

Udover sin åbenlyse skønhed, dufter mixet også OG er spiseligt. Man kan altså dyrke sin egen smukke salat eller kage/dessert pynt. De er også fine kandiseret. De smager ikke rigtigt af noget, så kun fantasien sætter grænser for hvor de kan tilsættes.

De bliver ca 20 cm høje, så de kan også bruges til små lave buketter, hvor farvespillet gør dem oplagte sammen med et hav af andre blomster.

I modsætning til hvad de fleste tror, så er hornvioler og stedmoderblomster 2-årige. Blomsterne som supermarkederne tilbyder i foråret, er altså sået året før, har dannet bladroset og rodnet, har groet roligt vinteren over, og nu er de klar til at blomstre hjemme i kundens krukker.

Faktisk vil de ofte der overleve yderligere et par sæsoner, hvis de trives. De tåler lidt frost, men tåler ikke en hård frostvinter. Dyrker du i krukker, så sæt dem i drivhus eller under halvtag, med fx granris omkring, for at beskytte dem mod kulden.

Frøene kan sås både i sensommeren juli - september udenfor. Dette vil give blomstrende planter det efterfølgende forår.

Eller de kan sås inde i såbakker i jan - marts (sår man i jan kræver det grolys, da småplanterne ellers vil blive for ranglede). Sørg for at potte de små planter om i større potter, når de gror ud af deres såbakke. Sås de på denne måde, vil de blomstre efter ca 90 dage.

Husk at knipse afblomstrede blomsterhoveder af, så planten hele tiden sætter nye knopper.

Sidst på sæsonen, kan man lade planten gå i frø og smide dem, det kan der komme de dejligste nye krydsninger ud af hjemme i haven.

Vaseliv 5 - 7 dage. 

Indhold: 20 frø.

PLANTEFAKTA: Stedmoderblomst 'Morning Dew'

TYPE

to-årig

HØJDE

20 cm.

SÅTIDSPUNKT

Juli - sep, jan - marts.

SÅTIPS

Sås på jordoverfladen. Spiretid 2 - 3 uger.

FRA FRØ TIL BLOMST

Ca 80 - 90 dage.

BLOMSTRINGSTID

Fra tidlige forår, afhængig af såtidspunkt.

HØSTTIDSPUNKT

Buket: Når 1-2 blomster på stilken er sprunget ud. Indtag: når blomsten er fuldt udsprungen

VÆKSTFORHOLD

Fuld sol - halvskygge, beskyttet mod vind.

AFSTAND 

20 cm mellem hver plante