Ærteblomst 'Blue Velvet' Seed
Ærteblomst 'Blue Velvet' Seed
  • Indlæs billede til gallerivisning Ærteblomst 'Blue Velvet' Seed
  • Indlæs billede til gallerivisning Ærteblomst 'Blue Velvet' Seed

Ærteblomst 'Blue Velvet'

Normalpris
30,00 kr
Udsalgspris
30,00 kr
Normalpris
30,00 kr
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Lathyrus odoratus spencer 'Blue Velvet' er en smuk velourblå ærteblomst, med fantastisk duft!

Sommerblomst. Hårdfør 1-årig.

Ærteblomster har en af de mest elskede blomsterdufte, og farveudvalget er enormt. 

Det eneste 'besværlige' ved den, er at man skal huske at blive ved med at plukke. Giv den ikke lov til at danne frøbælge, for så stopper blomstringen.

Den er let at dyrke, hvis man følger et par tricks.

Der tales meget om hvornår ærteblomster skal sås, for at blomstre tidligst muligt.

Faktum er at de er styret af dagslængden, og de blomstrer først når dagslængden passer dem.

'Grandiflora' og 'Spencer' typerne skal have 12 timers dagslys for at blomstre.

'Spring Sunshine' typerne skal have 11 timers dagslys og endelig er der

'Elegance' typerne, som kun skal bruge 10 timers dagslys.

Blomstringstidspunktet har altså ikke noget med såtidspunktet at gøre, men handler om dagslængden. 

Når man så alligevel anbefaler at så i efteråret, handler det om at ærteblomster sætter blomsterstængler fra bladhjørnerne, og jo højere planter, jo flere bladhjørner og desto flere blomster! Man ønsker altså at planten har vokset sig så høj så muligt, før blomstringen begynder.

Såning af ærteblomster: Læg frøene i vand i et par timer. Så de nu opsvulmede frø i potter med alm krukkemuld, 1 cm dybt. Stil dem indendøre til de spirer. Så snart de er brudt gennem jordoverfladen, sættes de ud i drivhus vinteren over.

Hvis man ikke har drivhus, eller ikke ønsker at efterårsså, er forberedelserne præcis de samme, man sætter dem bare udenfor på en lidt beskyttet vokseplads, istedet for i drivhus.

Ærteblomster kan tåle en del minusgrader, og kan derfor tåle at komme udenfor i det tidlige forår. 

Plant dine småplanter ud i næringsrig jord, og husk vandingen! Ærteblomster er sultne og tørstige planter. 

Husk stativ/net eller andet de kan kravle op i. Flere af typerne bliver over 2 meter høje, hvis de trives.

Indhold: 15 frø.

PLANTEFAKTA: 'Blue Velvet'

TYPE

Sommerblomst. Hårdfør 1-årig.

HØJDE

200 cm.

SÅTIDSPUNKT

Kan med fordel sås sep-okt, overvintres i drivhus. Plantes ud i april. Eller sås i feb-marts og plantes ud i april.

SÅTIPS

Læg frøene i vand i et par timer, inden de sås. Så 3 frø i hvert sit  hjørne i en 9 cm potte. Spirer på 14-21 dage.

OPBINDING

Husk noget (HØJT!) planterne kan kravle op i.

BLOMSTRINGSTID

Juni - til september. Husk at fjerne alle afblomstrede blomster/frøbælge, så blomstringen forlænges.

HØSTTIDSPUNKT

Når den nederste blomst på stænglen er sprunget ud.

VÆKSTFORHOLD

Fuld sol. Husk gødning og vanding i tørre perioder.

AFSTAND 

25 cm mellem hver potte med 3 planter i.