Ærteblomst 'Winter Sunshine Crystals'
-
Top kvalitet
-
Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Lathyrus odoratus 'Winter Sunshine Crystals' er Botanias helt eget mix, af de smukkeste pastelfarvede ekstra tidligt blomstrende ærteblomster.
Navnet på mixet er ikke tilfældigt. Alle ærteblomsterne i mixet skal bruge færre lyse timer og køligere temperaturer for at blomstre. Det betyder at de skal sås i drivhus, eller uopvarmet udestue i efteråret, og de vil så blomstre i det tidlige forår, før de almindelige ærteblomster.
Dette er altså blandingen til dig der ikke kan få blomster tidligt nok i foråret, og som har et drivhus eller en kold udestue.
De dufter alle vidunderligt, og har lange stilke, perfekt til det der nok bliver nogle af årets første hjemmedyrkede buketter.
De sås på samme måde som deres senereblomstrende søskende, med den eneste undtagelse at de IKKE må knibes. Kniber man, risikerer man en mere sparsom og i værste fald kan man tage livet af planten ved knibning.
Den er let at dyrke, hvis man følger et par tricks.
Såning af ærteblomster: Læg evt frøene i vand i et par timer. Så frøene i potter med alm krukkemuld, 1 cm dybt. Stil dem indendøre til de spirer. Så snart de er brudt gennem jordoverfladen, plantes de ud i drivhus vinteren over.
Plant dine småplanter ud i næringsrig jord, og husk vand og gødning vinteren igennem.
Ærteblomster er sultne og tørstige planter.
I særligt hårde vintre kan planterne gå til.
Husk stativ/net eller andet de kan kravle op i.
Indhold: 20 frø.
PLANTEFAKTA: 'Winter Sunshine Crystals'
|
TYPE |
Sommerblomst. Hårdfør 1-årig. |
|
HØJDE |
180 cm. |
|
SÅTIDSPUNKT |
Sås i sep-okt, og plantes ud i drivhus eller uopvarmet udestue så snart den første spire viser sig. |
|
SÅTIPS |
Så 3 frø med god afstand i en 9 cm potte. Stil frøene inde til de spirer. Sæt dem ud, så snart første frø er spiret. |
|
OPBINDING |
Husk noget (HØJT!) planterne kan kravle op i. |
|
BLOMSTRINGSTID |
Kan blomstre allerede fra april. Husk at fjerne alle afblomstrede blomster/frøbælge, så blomstringen forlænges. |
|
HØSTTIDSPUNKT |
Når den nederste blomst på stænglen er sprunget ud. |
|
VÆKSTFORHOLD |
I drivhus eller uopvarmet udestue. Fuld sol. Husk gødning og vanding. |
|
AFSTAND |
25 cm mellem hver potte med 3 planter i. |