Bidende stenurt
- Top kvalitet
- Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Bidende stenurt (Sedum acre)
Bidende stenurt er en robust smuk lille plante. Den vokser (og trives) i den mest usle, næringsfattige og knastørre jord. Det er da også i sådanne miljøer man finder den herhjemme i naturen. Her vokser den på åben sandbund, på skrænter, i klitter, på heder, langs vejkanter, på overdrev samt på stengærder i fuld sol og på tør jord.
De buttede blade som ligger langs stænglen er sukkulente, og fungerer dermed som plantens vandreservoir, hvilket er årsagen til at planten kan trives på de meget tørre voksesteder.
Hvis bidende stenurt trives på et voksested selvsår den sig, og med tiden kan planten danne store, smukke, sammenhængende måtter. Den anvendes derfor også ofte som 'levende tag'.
De søde gule stjerneformede blomster er meget populære hos både bier og andre insekter, og er et summende leben omkring blomstringstiden.
Visse steder på nettet er bidende stenurt angivet som en krydderurt, men vi kan ikke anbefale at spise den. Dens danske navn, bidende stenurt, har planten fået, fordi den har en skarp smag, som skyldes giftstoffer.
Vaseliv: 7-10 dage.
Indhold: 30 frø.
PLANTEFAKTA: Bidende stenurt
TYPE |
Staude |
HØJDE |
5 cm. |
SÅTIDSPUNKT |
Sås direkte på voksestedet fra forår til efterår. Dækkes let med jord. Kan også forspires inde i løbet af foråret. |
SÅTIPS |
Frøene er små, man kan med fordel blande dem op med lidt sand inden udsåning. Frøene skal holdes fugtige under spiringen. Hvis planterne er forspirede indendørs, skal de små nye planter først udplantes, når risikoen for frost er ovre. |
BLOMSTRINGSTID |
Juni-juli |
HØSTTIDSPUNKT |
Ikke egnet til snit |
VÆKSTFORHOLD |
Gerne tør jord i sol. Kan vokse på de fleste jordtyper. |
AFSTAND |
10-15 cm mellem hver plante |