Blåhat
-
Top kvalitet
-
Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Blåhat (Knautia arvensis)
Blåhat er en rigtig 'hjemmehørende favorit', da den både har udseendet med sig, og er en sand insektmagnet.
De lange slanke stængler har halvkugleformede knopper der åbner sig til en elegant violet blomst med lyserøde støvdragere - en sand fryd for øjet. Blåhat passer både ind i den vilde og mere strukturerede “klassiske” have.
Blåhats blomster er fyldt med nektar og pollen og tiltrækker et sandt leben af insekter i blomstringsperioden. Vores hjemmehørende blåhatjordbis larver lever næsten udelukkende af pollen fra blåhat. For at opfostre en enkelt larve af blåhatjordbi, kræver det omkring 300.000 pollenkorn, det er samtlige pollenkorn fra 12 blomster. Der er altså god grund til at give den lille bi en hjælpende hånd ved at plante blåhat i haven.
I naturen vokser blåhat på enge, overdrev, skrænter og i vejkanter og er relativt almindelig i disse habitater.
Blomsterne egner sig fint til buketter, de enkelte blomster holder ikke længe, men da der oftest er flere blomster pr. stilk, overtages blomstringen af nye blomster.
Udplantning Hvis planterne er forspirede indendørs, skal de små nye planter først udplantes, når risikoen for frost er ovre.
Vækstforhold fuld sol, veldrænet jord
Vaseliv: 4-6 dage.
Indhold: 25 frø
PLANTEFAKTA: Blåhat
TYPE |
Staude. |
HØJDE |
30-90 cm. |
SÅTIDSPUNKT |
Kan i princippet sås året rundt, men den bedste chance for spiring er, hvis frøene sås ude fra september til marts, da frøene kræver en kuldeperiode for at spire. Blåhat kan også forspires inde i foråret. Spiringen kan godt være uregelmæssig, så hav tålmodighed. |
SÅTIPS |
Så i efteråret på et blivende voksested. Frøene er meget små og kan evt. blandes med lidt sand ved udsåning. |
BLOMSTRINGSTID |
Juni-august. |
HØSTTIDSPUNKT |
Knautia holder sig fint, særligt hvis den plukkes nyudsprungen. |
VÆKSTFORHOLD |
Fuld sol. |
AFSTAND |
30-50 cm mellem hver plante |
