Dahlia 'Mystery Angels'
- Top kvalitet
- Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Dahlia 'Mystery Angels'
Dette mix er en blanding af frø fra enkeltblomstrende moderplanter med mørkt løv og juvelfarvede blomster. Dette betyder ikke nødvendigvis at dine planter kommer til at se ligesådan ud, da dahliaer ikke er frøægte, som det hedder, og det betyder at afkommet hos moderplanten (altså de små frø), kan falde meget forskelligt ud. En ting er dog helt sikker: når du planter dine frø, vil hver og en af planterne være unik, og deres blomster ligeså.
Du vil altså eje din helt egen unikke samling af dahliaer, der blomstrer lystigt allerede det første år. De danner også alle knolde, som kan tages op i efteråret og som så kan lægges i jorden igen det efterfølgende forår, med en ny blomstring. Så kan du gemme dem du selv holder af, og dem der ikke lige falder i din smag kan foræres væk.
Det er lidt af en skattekiste!
Dahliaer er skærehavens dronning, og leverer et væld af blomster til sommerens buketter. I mixet vil der komme både enkelte og dobbelte blomster. De enkeltblomstrende er et elsket udflugtsmål for bier.
De trives også fantastisk i potter, og er derfor meget velegnede på altanen.
Frøene sås inde i alm. krukkemuld i individuelle små potter, eller såceller i marts - april.
Spiretid 3 - 10 dage.
Når de vokser ud af deres små start potter, plantes de om i større potter, og efter sidste nattefrost, plantes de ud på deres voksested i haven eller i krukke. Knib planten lige over nr to blivende bladpar, så busker den sig og danner flere blomster.
Husk at dahliaer er sultne og tørstige planter. Giv dem en god gødning, gerne direkte i plantehullet ved plantning i foråret, og sørg for at de ikke mangler vand i løbet af sæsonen. Husk også noget planterne kan støtte sig til, så de ikke vælter i september/oktober stormene.
Dahliaer stammer fra Mexico, hvor de opfattes som stauder. I Danmark skal knoldene graves op i efteråret og opbevares frostfrit vinteren over. De tåler ikke frost. Til foråret lægges de så igen i jorden, og man kan nyde deres skønhed igen.
Indhold: 25 frø.
PLANTEFAKTA: DAHLIA 'Mystery Angels'
TYPE |
Sommerblomst i Danmark, hvis ikke knoldene graves op i efteråret og opbevares frostfrit vinteren over. |
HØJDE |
80 - 140 cm. |
SÅTIDSPUNKT |
Sås inde i marts-april i alm krukkemuld i individuelle potter/celler. |
SÅTIPS |
Sådybde ca 5 mm. Spirer på 3 - 10 dage. Plantes om i større potter hvis nødvendigt. Planterne knibes over nr 2 blivende bladpar, for mere busket vækst og flere blomster. Plantes ud efter sidste nattefrost. Skal have noget at støtte sig til når de plantes endeligt ud. |
Opbevaring |
Planterne danner knolde på 1 vækstår. Disse kan opbevares frostfrit vinteren over, og plantes ud igen efter sidste nattefrost. |
BLOMSTRINGSTID |
Slut juni - første nattefrost. |
HØSTTIDSPUNKT |
Når blomsten netop er sprunget ud. |
VÆKSTFORHOLD |
Fuld sol. |
AFSTAND |
Min 30 cm mellem hver plante, gerne mere. |