Djævelsbid
- Top kvalitet
- Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Djævelsbid (Succisa pratensis)
Djævelsbid er med god grund blevet en darling i “Vild med vilje” haverne, men planten passer også i veltrimmede haver eller i krukker.
Den smukke plante danner en bladroset, hvorfra de lange spir med en halvkugleformet knop skyder op. Knoppen åbner sig til en elegant lyst lavendelfarvet blomst.
Djævelsbid er en hjemmehørende plante, der trives i fugtig, næringsfattig jord i fuld sol. Plantens naturlige levested er våde enge, grøftekanter, våde hedeområder og overdrev. Ligesom mange af vores andre hjemmehørende planter er djævelsbid tilpasset til de næringsfattige omgivelser, som prægede vores land inden introduktionen af det intensive landbrug, dette betyder at planten idag er i tilbagegang.
Blomstringen sker normalt i august-september og denne sene blomstring gør djævelsbid til en rigtig god plante for vores insekter. Blomsterne er utroligt populære hos mange forskellige slags insekter, herunder både bier og sommerfugle.
Djævelsbid er vært for sommerfuglen hedepletvinges larver, som udelukkende lever på denne art. Hedepletvinges udbredelsesområde er idag begrænset til Nordjylland.
Når djævelsbid først er etableret, kan den sagtens vokse i almindelig havejord, som ikke er udtalt fugtig.
Udplantning: Småplanterne plantes ud efter sidste frost, hvis de er sået inde.
Vækstforhold Fuld sol, almindelig havejord, gerne fugtig. Dog relativt tørketolerant, når den er etableret.
Vaseliv: 7-10 dage.
Indhold: 25 frø.
PLANTEFAKTA: Djævelsbid
TYPE |
Staude |
HØJDE |
25-60 cm |
SÅTIDSPUNKT |
Djævelsbid kan i princippet sås året rundt, men den bedste chance for spiring er, hvis frøene sås ude fra september til marts. |
SÅTIPS |
Frøene skal kulde stratificeres ved 3-5 grader i et par uger, før de sås. Det er derfor oplagt at så planten i efteråret. Dækkes med maksimalt en halv centimeter jord. |
BLOMSTRER | August - september. |
AFSTAND |
30-40 cm. |
TIPS |
Husk at samle egne frø i efteråret. Alle bliver glade for djævelsbidfrø. |