Porcelænsærenpris
-
Top kvalitet -
Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Porcelænsærenpris ‘Veronica’ (Veronica gentianoides ‘Veronica’)
Egentlig hedder planten Ensianbladet ærenpris på dansk, men dens smukke svenske navn er Porslinsveronika, så det har vi lånt og fordansket lidt, for det ser jo netop ud som om blomsterne er formet i det fineste porcelæn.
Planten starter livet som en grøn roset og i slutningen af maj skyder slanke spir med klaser af blomster op fra rosetten. Ved knoppernes udspring åbenbares de delikat udseende blegt blå blomster med mørkere striber. Hvis du vil bruge blomsterne til buketter, høstes stilkene, når de nederste blomster i blomsterstanden har åbnet sig.
Porcelænsærenpris er en flerårig staude og så blomstrer den på det tidspunkt af året, hvor havens løgvækster takker af, og inden staudernes blomstring for alvor begynder. Det tidspunkt som englænderne kalder “the flower gap” og som ligger i slutningen maj-start juni.
Sås indendørs i foråret, frøene trykkes kun let ned i fugtig jord, da de kræver lys for at spire. Spiringen tager op til 6 uger ved 15 grader, så vær tålmodig. De små nye planter udplantes efter sidste nattefrost, som typisk falder i slutningen af maj. Blomstringen starter først i plantens andet leveår, men den er værd at vente på.
Vaseliv: 3-5 dage.
Indhold: 20 frø
PLANTEFAKTA: Porcelænsærenpris
|
TYPE |
Staude |
|
HØJDE |
35-50 cm |
|
SÅTIDSPUNKT |
Så inde i foråret. |
|
SÅTIPS |
Frøene trykkes let ned i fugtig jord. |
|
BLOMSTRINGSTID |
Slut maj - juli. |
|
HØSTTIDSPUNKT |
Når de nederste blomster i blomsterstanden er sprunget ud. |
|
VÆKSTFORHOLD |
Porcelænsærenpris er ikke sart med jordtype, så længe jorden er veldrænet og har et vist næringsindhold. Foretrækker sol eller let skygge. |
|
AFSTAND |
25-30 cm. |