Farvevajd

Farvevajd (Isatis tinctoria)

Farvevajd har været brugt til farvning af tekstiler i Skandinavien helt tilbage siden jernalderen. Man kunne også kalde planten for Nordens indigo, da den er hjemmehørende i Danmark. Modsat “ægte indigo” (Indigofera tinctoria), som er en tropisk plante og kræver meget varme, kan farvevajd dyrkes som to-årig på friland herhjemme. Farvevajd indeholder farvestoffet indigotin, præcis ligesom ægte indigo og kan derfor bruges til at farve tekstiler de smukkeste støvede nuancer af blå. 

Farvevajd er medlem af korsblomstfamilien og er 2-årig, dvs., det første år danner den blade (og rodnet) og næste forår sker blomstringen. Det er til gengæld ikke vigtigt, når man bruger sin vajd til farvning, man kan nemlig plukke bladene allerede første vækstår.

Planten kan blive helt op til 120 cm høj og vokser hist og her i den syd-østlige del af Danmark, hvor den findes på strandvolde. Blomstringen i store blomsterstande med små gule blomster i plantens andet leveår, sker i juni og juli. Frøstandene, der følger efter blomstringen, er virkelig dekorative. Bladene er også smukke i sig selv med deres karakteristiske blåduggede farve.

Man skal bruge større mængder af farvevajd til farvning end man skal med ægte indigo og farverne bliver oftest heller ikke helt så intenst blå. Men alle disse bagateller glemmer man, når man første gang løfter sit tekstil fra farvebadet og ser farveændringen ske for øjnene af en. Det finurlige ved farvning med farvevajd (og alle andre planter der indeholder indigo) er nemlig at blåfarvningen først sker til allersidst i processen. Uden at blive alt for teknisk, sker blåfarvningen nemlig, idet tekstilet løftes fra farvebadet og bliver udsat for luftens ilt, og det er virkelig en wow oplevelse at se live!

Der ligger masser af gode vejledninger til farvning med farvevajd online. Hvis man er ambitiøs kan man vælge at kaste sig ud i den traditionelle (og ikke lugtfri!) metode med fermentering af urin, farvevajd og klid. Langt de fleste vælger dog at nyde godt af de teknologiske landvindinger og gå den hurtige (og lugtfri!) kemiske vej, hvor man farver med friske vajdblade.

Frøene sås meget overfladisk på voksestedet forår eller efterår og drysses med et fint lag jord, sand eller grus. Når jordtemperaturen begynder at stige i det sene forår, spirer frøene. Kan også forspires indendørs i de tidlige forår, i så fald skal småplanterne udplantes efter sidste frost. 

Afstand: 40-50 cm mellem hver plante.

Indhold: 50 frø.

PLANTEFAKTA: Farvevajd