Purpurfredløs 'Beaujolais'
- Top kvalitet
- Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Lysimachia atropurpurea 'Beaujolais'
Purpurfredløs er en af de lidt mindre kendte stauder i Danmark, og det er en skam. De smukke bordeauxsorte blomsteraks, er elegante og iøjenfaldende på samme tid. Løvet er sølvgråt og næsten ligeså dekorativt som blomsterne. Derudover er planten elsket af insekter og sommerfugle.
Blomsterne springer ud nedefra, og blomstringen varer i månedsvis. De holder sig smukke længe i buketter.
Purpurfredløs breder sig ved sideskud, men slet ikke aggressivt som andre fredløs. den gror fortrinligt i krukke.
Den trives bedst i fuld sol, eller vandrende skygge. Plant dem i en god muldjord, og sørg for de ikke tørrer ud. Vand evt i tørre perioder.
Frøene har som mange staudefrø, brug for en kuldeperiode for at spire. Det anbefales derfor at så dem i efteråret.
Så dem i en bakke med alm krukkemuld i. Gennemvæd jorden før frøene sås. Tryk dem let ned i jorden, så de små frø får jordkontakt. Drys evt med lidt vermiculite. Sørg for gode drænhuller i såbakken, og vand kun nedefra i vinterperioden. De små frø/kimplanter må ikke tørre ud.
Stil bakken udenfor under et halvtag, i et drivhus eller lignende. Hvis du har nysgerrige fugle i haven, kan man lægge lidt kviste på bakken, så de ikke kan komme til at rode op i jorden. I løbet af foråret vil frøene spire. Pot dem om i individuelle potter, når de vokser fra såbakken, og plant dem endeligt ud i haven, når jorden er lun.
Sår man i foråret følges samme procedure som ved efterårssåning. Hvis frøene ikke spirer efter et par uger, puttes der en pose om såbakken, før den puttes et par uger i køleskabet. Dette kickstarter spiringen. Når de første spirer viser sig, sættes bakken ud igen.
Vaseliv: 7-10 dage.
Indhold: 15 frø.
PLANTEFAKTA: Purpurfredløs 'Beaujolais'
TYPE |
Staude |
HØJDE |
60 cm. |
SÅTIDSPUNKT |
Kan sås hele året. |
SÅTIPS |
Skal have kulde for at spire. |
BLOMSTRINGSTID |
Juni-august. |
HØSTTIDSPUNKT |
Når ca 1/3 af blomsterne på akset er sprunget ud. |
VÆKSTFORHOLD |
Fuld sol til let skygge. |
AFSTAND |
25 cm mellem hver plante. |