Harekløver
- Top kvalitet
- Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Harekløver (Trifolium arvense)
På trods af sin undseelige størrelse, er harekløver et lille hjemmehørende vidunder. De små silkebløde og pelsede blomsterstand er bedårende og man kan slet ikke lade være med at røre ved dem.
I naturen vokser harekløver på tør, næringsfattig jord langs vejkanter, på tørre sandede marker, på strandenge, på tørre overdrev, på skrænter og i klitter.
Harekløver er en god nektarplante og den besøges af både humlebier og enlige bier. Planten er værtsplante for larverne fra dagsommerfuglene almindelig blåfugl og engblåfugl.
Harekløver er en af de oplagte kandidater til fremtidens tørketolerante haver og beplantninger, da den trives i tør jord og derved ikke har brug for vanding. Planten har en tendens til at selvså sig, så man kan enten nyde det ekstra blomsterflor året efter, eller klippe blomsterstænglerne af, inden frøene er modne.
Vaseliv: 7-10 dage.
Indhold: 50 frø.
PLANTEFAKTA: Harekløver
TYPE |
1-årig |
HØJDE |
10-30 cm. |
SÅTIDSPUNKT |
Sås direkte på voksestedet i efteråret. |
SÅTIPS |
Frøene er meget små, man kan med fordel blande dem op med lidt sand inden udsåning. |
BLOMSTRINGSTID |
Juni-september. |
HØSTTIDSPUNKT |
Netop som blomsten er sprunget ud. |
VÆKSTFORHOLD |
Mager, gerne sandet tør jord i sol. |
AFSTAND |
10-30 cm mellem hver plante |