Håret Kartebolle
-
Top kvalitet
-
Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Håret kartebolle (Dipsacus pilosus)
Håret kartebolle er svær at overse med sin højde på op til 2 meter og sine store blade! De blomsterbærende stængler er parvist forgrenede og bærer i enderne de smukke blomsterstande. Blomsterstandene er runde med en diameter på et par centimeter og har hvide blomster med de fineste mørkt lilla støvknapper. Planten er insektbestøvet og besøges af forskellige bier.
Håret kartebolle er hjemmehørende i Danmark, hvor den vokser i løvskove. Her står planten og blomstrer fra juli til august. Man kan også finde den i krat, da det er en af de skovbundsplanter, der foretrækker en lidt mere lysåben placering.
Planten er sjælden herhjemme og vokser primært i den østlige del af Danmark, med hovedudbredelse på Sydsjælland og Lolland.
På grund af sin højde egner håret kartebolle sig fortrinligt til afskæring og kan også bruges tørret.
Håret kartebolle er 2-årig. Det betyder at den danner en bladroset det første vokseår, og danner blomsten i det andet vækstår, derefter sætter den frø og dør.
Vaseliv: Op til 10 dage, i tørret tilstand meget længere.
Indhold: 10 frø
PLANTEFAKTA: Håret kartebolle
|
TYPE |
Toårig |
| HØJDE | 100 - 200 cm. |
|
SÅTIDSPUNKT |
Sås direkte på voksestedet forår eller efterår. |
|
TIPS |
Frøene skal sås overfladisk. Brug handsker når blomsterstandene skal høstes, da de stive hår på stænglerne stikker. |
|
BLOMSTRINGSTID |
Juli-august |
|
HØSTTIDSPUNKT |
Når man synes blomsterstanden er flottest. |
|
VÆKSTFORHOLD |
Fugtighedsbevarende leret muldjord i vandrende skygge - halvskygge. |
|
AFSTAND |
50 - 100 cm mellem hver plante. |