Klokkeranke 'Violet'
- Top kvalitet
- Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Cobaea scandens: Klokkeranke 'Violet'
Klokkeranke er en smuk klatreplante med store lilla eksotisk udseende klokkeformede blomster.
Klokkeranken besidder en enorm grokraft, og kan på en sommer vokse op til 10 meter.
I Danmark dyrkes den som en sommerblomst (selvom den fint kan overvintre på en frostfri plads, plant den evt i krukke, så den kan komme ind for vinteren.
Klokkeranke er en sen blomstrer, så hvis man skal have størst mulig glæde af den, skal den sås inde i det tidlige forår. Helst i februar, men marts kan også gå an. Den kan sås senere, også direkte på friland efter sidste nattefrost, men så risikerer man at den indleder sin blomstring på samme tid som nattefrosten indtræffer, og så er det slut med klokkeranken.
Det kræver lidt ekstra lys at sætte småplanter igang i februar, den danske vinter er mørk, med ganske få lyse timer, så det anbefales at give den ekstra lys i form af plante/gro-lys.
Frøene lægges i blød i et par timer før de sås. De sås på højkant (da man ellers risikerer at de rådner, inden de spirer), ca 1 cm dybt. Plantes over i større potter, når rodnettet fylder den første potte ud. Plantes ud i slut maj, når risikoen for nattefrost er ovre. Klokkeranker hader kulde!
Husk noget net/espalier eller andet klokkeranken kan gro op ad. Den er velegnet til krukker og altaner, hvor dens smukke løv dækker smukt for indkig.
De vil gerne stå solrigt, og bryder sig ikke om at tørre ud.
Ønsker man at overvintre sin klokkeranke, skal den klippes ned til ca 70 - 100 cm og tages ind i et køligt rum (ca 10 grader), inden første nattefrost.
Husk ikke at overvande den i vintermånederne, den er i dvale og kræver kun meget lidt vand.
Blomsterne gør sig fantastisk i sensommerbuketter.
Vaseliv: ca 5 dage.
Indhold: 5 frø.
PLANTEFAKTA: Klokkeranke 'Violet'
TYPE |
Sommerblomst. |
HØJDE |
Op til 10 mtr. |
SÅTIDSPUNKT |
Inde i feb-marts. |
SÅTIPS |
Sås på højkant, 1 cm dybt i alm krukkemuld, i individuelle potter. |
BLOMSTRINGSTID |
aug - nattefrost |
HØSTTIDSPUNKT |
Når blomsterne netop har åbnet sig. Put enderne i nykogt vand 7 - 10 sek, før de arrangeres i vasen. |
VÆKSTFORHOLD |
Fuld sol |
AFSTAND |
20 cm mellem hver plante |