
Delphinium belladonna hybridum 'Cliveden Beauty' er en yndig pastelblå stauderidderspore. 3 stængler i én vase er en rigdom! Buketter med stauderiddersporer i, ligner noget fra en gammel Hollywood film.
Typen er ikke så høj som de klassiske typer og forgrener sig mere og er derfor oplagt at have i skærehaven, og grundet dens højde er den også velegnet i krukke på altanen eller terrassen.
Egner sig også til krukker, men husk at give dem noget at støtte sig til.
Når først den har etableret sig er den nem, men pas på sneglene! De elsker den ligeså højt som dig. En kobberring eller kobbernet omkring foden på hver plante holder dem væk. Til gengæld bryder hjorte sig ikke om riddersporer.
Klip dem ned til ca 20 cm i slutningen af juni, så kommer der endnu en blomstring i august/september.
Vaseliv: 7-9 dage.
Frø pr. pose: 40
PLANTEFAKTA: Ridderspore 'Cliveden Beauty'
TYPE |
Staude |
HØJDE |
60 - 75 cm. |
SÅTIDSPUNKT |
feb-april |
SÅTIPS |
Sådybde 3 mm. Hold jorden fugtig. Dæk potten over med en plastikpose. Spirer på 2-6 uger indenfor. Pottes over i større potte når planten er ca 8 cm høj. |
FRA FRØ TIL BLOMST |
|
BLOMSTRINGSTID |
Juni - til første nattefrost |
HØSTTIDSPUNKT |
Når den nederste 1/3 blomster er åbne |
VÆKSTFORHOLD |
Fuld sol |
AFSTAND |
45 cm mellem hver plante |