Lægebaldrian
- Top kvalitet
- Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Lægebaldrian (Valeriana officinalis)
Lægebaldrian er en høj statelig plante, med små yndefulde blegt rosa blomster.
Lægebaldrian er hjemmehørende i Danmark og i naturen finder man den på relativt næringsrig fugtig eller våd bund, både i fuld sol og i skygge. Den findes hist og her på Sjælland og den østlige del af Jylland, hvor den kan findes i skove, grøfter, langs vandløb og i enge. I haven kan planten sagtens vokse i almindelig god fugtighedsbevarende havejord, så længe jorden ikke er decideret tør.
Lægebaldrian tiltrækker både bier, sommerfugle og de små sorte biller, som kaldes glimmerbøsser. Blomsterne er en rigtig god kilde til nektar. Lægebaldrian er vært for larverne fra sommerfuglen mørk pletvinge.
De smukke rosa blomsterskyer egner sig også fortrinligt til buketter.
Planten er god til at selvså sig, så enten kan man nyde de fine nye planter, eller klippe de afblomstrede blomsterstande af, inden frøene er modne.
Udplantning Hvis planterne er forspirede indendørs, skal de små nye planter først udplantes, når risikoen for frost er ovre.
Vaseliv: 7-10 dage.
Indhold: 20 frø.
PLANTEFAKTA: Lægebaldrian
TYPE |
Staude |
HØJDE |
50-180 cm. |
SÅTIDSPUNKT |
Lægebaldrian egner sig bedst til at blive sået direkte på voksestedet fra efterår og indtil det tidlige forår. Man kan dog også forspire planten i løbet af februar og marts. |
SÅTIPS |
Frøene er meget små, de kan evt blandes med lidt sand for at hjælpe med såningen. Frøene har brug for lys for at spire, så de skal kun trykkes let ned i jorden. |
BLOMSTRINGSTID |
Juli-august. |
HØSTTIDSPUNKT |
Høst når stænglerne føles som sugerør, plukkes de før, kan de klaske sammen i vasen. |
VÆKSTFORHOLD |
Sol-halvskygge, relativt næringsrig, fugtig eller våd jord. |
AFSTAND |
40-50 cm mellem hver plante |