Lægestokrose
-
Top kvalitet
-
Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Lægestokrose (Althea officinalis)
Den eneste stokrose, der er hjemmehørende i Danmark, hvor den er sjælden og derfor også fredet. Oprindeligt er planten formodentlig forvildet fra klosterhaver, så det ville måske være mere nøjagtigt at kalde den naturaliseret end hjemmehørende.
Planten gør ikke det store væsen af sig i sit første leveår, hvor den samler kraft som en bladroset nær jorden. På dens andet leveår vågner den op til dåd, og høje blomsterstængler skyder i sommermånederne op fra den ellers så anonyme bladroset. Blomsterne har en blid rosa farve med støvede lilla støvdragere, som passer utroligt smukt sammen med plantens dunede og fløjlsagtige grålige løv.
I lighed med havestokrose producerer lægestokroses blomster rigelige mængder af både nektar og pollen, og bierne elsker dem. De smukke blomster er i øvrigt spiselige og kan anvendes som pynt, hvis man da ellers nænner at plukke dem.
Lægestokrose har, som navnet antyder, været anvendt medicinsk ved at udvinde hostesaft fra plantens rødder. Altea bolcher indeholder stadig den karakteristiske sødlige og aromatiske smag fra rødderne.
Denne stokrose er ikke helt så let at få til at spire som de almindelige havestokroser, da frøene spirer uregelmæssigt og somme tider først efter lang tid.
Frøene kan med fordel sås i efteråret, da frøet skal have frost for at spire.
Ellers i jan-april i drivhus eller beskyttet udenfor.
Frøene kan også sås inde i foråret, men så anbefaler jeg de kommer 7-10 dage i fryseren inden, så de kommer ud af deres dvale.
Så frøene i 2-4 mm dybde. Frøene spirer som sagt meget uregelmæssigt, så giv ikke op, hvis det i starten virker som en fiasko. De skal nok komme!
Vaseliv 5 - 7 dage.
Indhold: 20 frø.
PLANTEFAKTA: Lægestokrose
|
TYPE |
Staude |
|
HØJDE |
150 cm. |
|
SÅTIDSPUNKT |
Sås udendørs forår eller efterår. |
|
SÅTIPS |
Frøene har brug for stratificering (en kuldeperiode) for at spire. Det er derfor mest oplagt at så frøene i efteråret eller det tidlige forår udendørs. Dæk frøene let med jord. De kan være længe om at spire, så hav tålmodighed! |
|
BLOMSTRINGSTID |
Juli-september |
|
HØSTTIDSPUNKT |
Når de nederste 2 - 3 blomster på stilken er sprunget ud. |
|
VÆKSTFORHOLD |
Fugtighedsbevarende næringsrig muldjord i fuld sol. |
|
AFSTAND |
40 - 80 cm mellem hver plante. |