Lucerne
- Top kvalitet
- Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Lucerne (Medicago sativa)
Lucerne er en plante med mange talenter! Planten bruges som grøntgødning, til dyrefoder, som mikrospirer - og så elsker insekterne den tilmed.
Oveni alle disse mange anvendelsesmuligheder, er lucerne også en utrolig smuk plante, med smukke lilla blomster, som kan variere i farven, lige fra sart syrenlilla til mørk blommefarvet.
Ret beset er lucerne ikke en hjemmehørende plante, men da det er en gammel kulturplante, som har været dyrket herhjemme, formodentlig helt tilbage siden middelalderen, er den naturaliseret og indgår nu som en del af vores natur.
Lucernes blomster besøges af både enlige bier, humlebier og sommerfugle. Planten er også værtsplante for larverne fra de smukke dagsommerfugle; almindelig blåfugl, gul høsommerfugl og orange høsommerfugl.
Planten er en oplagt kandidat til fremtidens tørketolerante haver og beplantninger, da den trives i knastør jord og dermed ikke har brug for vanding. Årsagen til dette skal findes i plantens naturlige hjemsted, som er den sydlige del af Centralasien.
Tips Lucerne er kvælstoffikserende og kan derfor bruges til jordforbedring.
Indhold: 30 frø.
PLANTEFAKTA: Lucerne
TYPE |
Staude |
HØJDE |
70-100 cm afhængig af voksested. |
SÅTIDSPUNKT |
Sås ude direkte på voksestedet fra det sene forår. Frøene dækkes let med jord. |
SÅTIPS |
Har bedst af at blive sået på det blivende voksested. |
BLOMSTRINGSTID |
Juli-september |
HØSTTIDSPUNKT |
Når 1/3 af blomsterne i klasen er sprunget ud. |
VÆKSTFORHOLD |
Veldrænet, kalkrig og tør havejord i fuld sol. Kan dog også vokse på mere sandet jord. |
AFSTAND |
30-50 cm mellem hver plante. |