Sibirisk Valmue 'Colibri Sherbet Mix' F1
-
Top kvalitet
-
Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Papaver nudicaule 'Colibri Sherbet Mix' F1 er et uendeligt smukt valmuemix.
Blomsterhovederne er ekstra store, stænglerne længere og kraftigere og farverne er et kapitel for sig. Smukke pasteller i sorbetfarver - abrikos, vandmelon, citron, vanilje og sart hindbær. Som om udseendet ikke var nok, så har blomsterne også den fineste citrus duft.
Hvis du er lidt øvet, så er den et must i skærehaven!
Sorten er udviklet særligt til afskæring, og de er stadig svære at skaffe. de er derfor lidt dyre, så min anbefaling er at man forspirer dem, for at få flest mulige frø til at spire.
Stik mod sit udseende, er de sibirske valmuer vældig hårdføre. Deres naturlige voksesteder er det nordlige Europa og Nordamerika.
Udover deres hårdførhed, er de også den mest egnede valmue til afskæring. De holder op til 5 dage i vase. Pluk dem så snart knoppen sprækker, og den første lille farvestribe kommer til syne. For længst vaseliv stikkes enderne af stilkene i kogende vand i 7-10 sekunder, før de sættes i vasen. Stilkene skifter farve ved denne behandling, og det ser ud som om man har gjort skade på dem, men det får dem til at holde længere i vasen.
De kan dyrkes som både etårige og toårige. Trives de på deres voksested, kan man have glæde af dem over flere sæsoner. Valmuerne tåler meget kulde, men holder ikke af varme somre.
Hvis du vil så dem som toårige, sås de inde eller i drivhus i sensommeren, og plantes ud i efteråret.
Ønsker du at så dem som etårige, sås de inde i foråret 8-10 uger før sidste frost, og plantes ud efter sidste nattefrost.
De kan også direktesås, men frøene er bittesmå (og dyre!) og svære at styre ved direktesåning.
Indhold: 20 frø
Vaseliv 5-7 dage
PLANTEFAKTA: Sibirisk Valmue 'Colibri Sherbet Mix' F1
TYPE |
1 årig eller 2 årig |
HØJDE |
50 cm. |
SÅTIDSPUNKT |
Marts-maj eller sep-nov. |
SÅTIPS |
Bland frøene med lidt sand, så de kan sås lidt tyndere ud. Så dem på jordoverfladen. Vandes fra bunden, da de små frø ellers nemt skylles væk. |
TIP |
Sås de i foråret er der 100 - 120 dage fra frø til blomst. Husk at fjerne afblomstrede blomster, så planten danner nye. Fra frø til blomst:14-18 uger. |
BLOMSTRINGSTID |
Juni - september |
VÆKSTFORHOLD |
Fuld sol. |
AFSTAND |
15 - 20 cm mellem hver plante |
