Skovforglemmigej
- Top kvalitet
- Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Skovforglemmigej Myosotis sylvatica
Forglemmigej behøver nok ikke en større introduktion. Skyer af himmelblå blomster med en gul midte, dækker i maj og juni denne ydmyge, let dyrkelige og hårdtarbejdende plante. Vi kan ikke anbefale den nok, da den er utroligt let at have med at gøre!
Som navnet afslører, finder man skov-forglemmigej i løvskove, men planten kan også findes på næringsholdig, fugtighedsbevarende muldjord i parker, krat og i grøftekanter.
Skovforglemmigej er en god nektarplante og besøges flittigt af både vilde bier, humlebier og sommerfugle.
Planten er to-årig, første år dannes en grøn bladroset og på andet året blomstrer den. Det kan virke lidt omstændigt, men forglemmigej er flittig til at selvså sig, så det er bare at læne sig tilbage og nyde blomsterfloret. Når man først har haft planten i haven, vil den dukke op nye steder. Man kan med fordel så planten i efteråret, dette vil “snyde” planten, så man opnår en blomstring i foråret et halvt års tid senere.
Blomsterne egner sig glimrende til buketter og passer godt sammen med forårets tulipaner og narcisser.
Udplantning: Hvis planterne er forspirede indendørs, skal de små nye planter først udplantes, når risikoen for frost er ovre.
Vaseliv: 7 dage.
Indhold: 20 frø.
PLANTEFAKTA: Skovforglemmigej
TYPE |
2-årig |
HØJDE |
20-40 cm. |
SÅTIDSPUNKT |
Forspires inde i marts-april eller sås direkte på voksestedet maj-september. |
SÅTIPS |
Frøene har brug for en mørke for at spire, så de skal dækkes med jord, men dog ikke plantes for dybt. |
BLOMSTRINGSTID |
Slut april-juni. |
HØSTTIDSPUNKT |
Når blomsterne er fuldt udsprungne. |
VÆKSTFORHOLD |
Fugtighedsbevarende næringsrig muldjord i halvskygge. |
AFSTAND |
15-30 cm mellem hver plante |