Sommerfuglebusk 'Butterfly Hybrids’
-
Top kvalitet
-
Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Sommerfuglebusk ‘Butterfly Hybrids’ (Buddleja davidii ‘Butterfly Hybrids’)
Sommerfuglebusk kender de fleste, men vi har udvalgt denne sort, da den er fremragende til buketter. Sommerfuglebusk ‘Butterfly Hybrids’ er så hurtigtvoksende at den sætter blomst allerede første år og man kan derfor dyrke den som en sommerblomst.
Frøene er blandede farver af lavendelblå, violette, magenta, rosa og hvide nuancer, man ved derfor ikke på forhånd hvilken farve blomsterne vil få, så man må vente i spænding til sensommerens blomstring.
Sommerfuglebusken er (ikke overraskende) en kæmpe sommerfuglemagnet, i blomstringsperioden vrimler busken med flaksende sommerfugle, så placer planten et sted, hvor du kan nyde synet - og duften! De smukke blomsterstande dufter nemlig vidunderligt af honning.
Klip de enkelte blomster af, når de er afblomstrede, for at planten fortsætter blomstringen.
Sommerfuglebusk kan forspires indendørs eller sås ude direkte på voksestedet. Frøene sås inde februar-april, strøs oven på jorden, da frøene kræver lys for at spire. Frøene spirer på en til to uger ved 20-25 grader.
Sås ude på voksestedet efter sidste nattefrost. Hold jorden fugtig til de små planter er i god vækst.
Afstand: Mindst 100 cm mellem hver plante.
Vaseliv: Holder ca. 1 uge i vasen.
Indhold: 20 frø.
PLANTEFAKTA: Sommerfuglebusk 'Butterfly Hybrids'
|
TYPE |
Staude |
|
HØJDE |
Op til halvanden meter på en sæson. Voksne sommerfuglebuske kan blive op til 3 meter høje. |
|
SÅTIDSPUNKT |
Forspires inde feb-april eller sås direkte på voksestedet efter sidste nattefrost. |
|
TIPS |
Hvis sommerfuglebusk dyrkes som flerårig, kan busken klippes hårdt ned om foråret for en ekstra overdådig blomstring i sensommeren. |
|
BLOMSTRINGSTID |
Juli-september. |
|
HØSTTIDSPUNKT |
Når de nederste blomster i blomsterstanden har åbnet sig. Fjern alle blade fra stænglen, da det hjælper blomsten med at optage vand. |
|
VÆKSTFORHOLD |
Alle slags veldrænet jord i fuld sol. |
|
AFSTAND |
100 cm mellem hver plante |