Stolt Kavaler 'Cupcakes Blush'
- Top kvalitet
- Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Cosmos bipinnatus 'Cupcakes Blush' er en smuk sart rosa stolt kavaler, der ligner et ballerina skørt - en tutu. Hver plante falder lidt forskelligt ud, men alle er de lige smukke.
Vidunderlig i havens bede, og i buketter.
Stolt Kavaler er, uden undtagelse, den mest givende blomst i min skærehave. Jo flere du klipper, jo flere blomster producerer planten.
Samtidig er den også en af de letteste blomster at dyrke. De lange tynde frø sås 4-6 uger før sidste nattefrost, og plantes ud efter sidste nattefrost. Planterne bliver meget store, så giv dem plads at brede sig på, selvom det kan være fristende at plante dem tæt.
Husk en form for horisontalt net til dine Cosmos. De bliver store viltre planter, og det er så ærgeligt når de knækker. Sørg for at klippe afblomstrede hoveder af, så blomstringstiden forlænges.
Vaseliv: ca 7 dage. Den enkelte blomst er ikke så holdbar, men klipper man en stilk med både ny udsprungne og uudsprungne blomster, åbner de sig individuelt i vasen.
Indhold: 15 frø.
PLANTEFAKTA: Stolt Kavaler 'Cupcakes Blush'
TYPE |
Sommerblomst, halv-hårdfør 1-årig. |
HØJDE |
120 cm. |
SÅTIDSPUNKT |
Inde i marts-maj, eller ude i april-maj. |
SÅTIPS |
Sådybde 0,5 cm. Spiretid ca 1-2 uger. Knib småplanten for forgrening når den er ca 10-15 cm høj. |
FRA FRØ TIL BLOMST |
90 dage |
BLOMSTRINGSTID |
Juni - første frost, hvis man sørger for at fjerne afblomstrede blomsterhoveder. |
HØSTTIDSPUNKT |
Når blomsten er netop udsprunget. |
VÆKSTFORHOLD |
Fuld sol |
AFSTAND |
30-40 cm mellem hver plante. |