Svovlgul Kosmos 'Crest Orange'
-
Top kvalitet
-
Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Cosmos sulphureus 'Crest Orange'.
Svovlgul Kosmos (som i dette tilfælde slet ikke er gul, men den smukkeste orange) er en mindre kendt slægtning til Stolt Kavaler, som mange kender fra haven).
Den er ligeså let at dyrke som sin slægtning, og fortjener større udbredelse, og er elsket af bier, ligesom den almindelige Stolt Kavaler.
Den holder af at stå i veldrænet til tør jord i fuld sol. Får den mindre end 10 timers sol om dagen, kan det gå lidt ud over blomstringen.
Den dyrkes på samme måde som Stolt Kavaler. Frøene sås inde 4-6 uger før sidste nattefrost, og plantes ud efter sidste nattefrost. Planterne bliver meget store, så giv dem plads at brede sig på, selvom det kan være fristende at plante dem tæt.
Sår man en gang til direkte ude i bedet i juni, når man at få en ny plante med blomstring i august.
Husk en form for horisontalt net til dine planter. De bliver store og viltre, og det er så ærgeligt når de knækker. Sørg for at klippe afblomstrede hoveder af, så blomstringstiden forlænges.
Den er meget nem at tage frø af til næste års planter.
Vaseliv: ca 7 dage. Den enkelte blomst er ikke så holdbar, men klipper man en stilk med både ny udsprungne og uudsprungne blomster, åbner de sig individuelt i vasen.
Indhold: 20 frø.
PLANTEFAKTA: Svovlgul Kosmos 'Crest Orange'
TYPE |
Sommerblomst, halv-hårdfør 1-årig. |
HØJDE |
60-90 cm. |
SÅTIDSPUNKT |
Inde i marts-maj, eller ude i april-juni. |
SÅTIPS |
Sådybde 0,5 cm. Spiretid ca 1-3 uger. Knib småplanten for forgrening når den er ca 10-15 cm høj. |
FRA FRØ TIL BLOMST |
50-55 dage |
BLOMSTRINGSTID |
Juni - første frost, hvis man sørger for at fjerne afblomstrede blomsterhoveder. |
HØSTTIDSPUNKT |
Når blomsten er netop udsprunget. |
VÆKSTFORHOLD |
Fuld sol |
AFSTAND |
30 cm mellem hver plante. |
