Trævlekrone
- Top kvalitet
- Udvalgt fra de bedste leverandører
-
Sendes med GLS til pakkeshop eller adresssen
Trævlekrone (Silene flos-cuculi)
Trævlekrone er noget ganske særligt, få andre danske arter har en så frynset, kringelkroget - ved første øjekast næsten anarkistisk sammensat - men dog stadig fjerlet og helt utrolig elegant blomst. De spektakulært udseende blomster sidder i kvaster i toppen af en bordeauxfarvet stilk, som giver en smuk og harmonisk kontrast til de rosa-lyserøde, blomsterkroner.
Trævlekrone holder af at vokse fugtigt, og endda også med fødderne periodisk i vand, på en solrig vokseplads. Plantens naturlige levested er våde enge, grøftekanter, våde hedeområder og overdrev.
Ligesom mange af vores andre hjemmehørende planter er trævlekrone tilpasset til de næringsfattige omgivelser, som prægede vores land inden introduktionen af det intensive landbrug, dette betyder at planten idag er i tilbagegang, selvom den stadig er relativt almindeligt forekommende. Trævlekrone er en såkaldt indikatorplante, som kan fortælle fagfolk om en given naturtypes kvalitet og eventuelle trivsel. Hvis trævlekrone er til stede i en næringsfattig våd eng, betyder det kort fortalt at engen er sund og (antageligvis) i balance. I haven kan trævlekrone godt vokse i almindelig fugtighedsbevarende havejord, i den fugtige eng eller i kanten af havedammen.
Trævlekrone er en god nektarkilde for bier og sommerfugle. Almindelig blåfugl, vores hjemmehørende smukke, lille, blå sommerfugl, har en særlig forkærlighed for at suge nektar i trævlekrones blomster.
Ligesom det er tilfældet med andre medlemmer af nellikefamilien, er hele planten elegant udseende og gør sig godt i selskab med en række forskellige andre planter. Hvis trævlekrone trives på voksestedet, kan man være heldig at planten selvsår sig, og hvem kunne ikke godt bruge lidt mere floral fest og ballade, i form af endnu flere trævlekroner i haven?!
Trævlekrone har bedst af at blive sået på voksestedet. Frøene dækkes let med jord.
Vaseliv: 7 dage.
Indhold: 200 frø.
PLANTEFAKTA: Tævlekrone
TYPE |
Staude |
HØJDE |
30-50 cm. |
SÅTIDSPUNKT |
Marts-maj direkte på voksestedet. |
SÅTIPS |
Husk at samle frø fra de modne kapsler efter plantens afblomstring, alle bliver glade for at få frø fra trævlekrone i gave. |
BLOMSTRINGSTID |
Slut maj-juli |
HØSTTIDSPUNKT |
Når blomsten er fuld udsprungen. |
VÆKSTFORHOLD |
Fuld sol - halvskygge, relativt næringsfattig havejord, gerne fugtig. |
AFSTAND |
20-30 cm mellem hver plante |