HVORDAN VED PLANTERNE AT DET ER FORÅR?

Endelig forår! Solens stråler varmer, fuglene fløjter, insekterne summer lystigt og du kan mærke energien vende tilbage efter en alt for lang vinter. 

Overalt i haver og parker vågner naturen fra sit vinterhi, forårsløg og små grønne spirer vælter op af jorden med en næsten forbløffende hastighed og kraft. 

Men hvordan ved planterne egentlig, at nu er det nu? Der er to hovedfaktorer der er afgørende for, hvornår planterne sætter årets vækst igang: Temperatur og dagslængde. 

Temperatur har selvsagt en stor betydning for, hvornår planter blomstrer, for det dur ikke at blomstre midt i december, hvis man er et æbletræ. Dels kan blomsterne ikke tåle hård frost, da det ødelægger frøanlæggene, desuden er alle bestøvere gået i hi for vinteren. Når foråret melder sin ankomst og temperaturen stiger, øges hastigheden af mange forskellige biokemiske processer i plantens celler. Når aktiviteten af disse processer når en vis tærskelværdi, sættes blomstringen og årets vækst igang.

Men hvis planterne udelukkende beror sig på temperatur, kan de nemt blive snydt til at blomstre for tidligt, hvis vi f.eks har en usædvanligt lun vinter. Derfor kommer planternes tidspunkt for blomstring og løvspring også an på hvor på lang dagen, eller rettere sagt, natten er. Med Danmarks nordlige placering har vi en stor variation i vejret henover året. De lyse sommernætter står i skarp kontrast til decembers nærmest konstante mørke. Forskellen mellem årstiderne bruger planterne som pejlemærke for, hvornår de skal hvile og hvornår de skal vokse.

Da det er så utroligt vigtigt for en plante at spire, blomstre og få blade på det helt rette tidspunkt, har planten nogle særlige molekyler inde i cellerne, hvis rolle er at overvåge lys. Disse molekyler hedder fytokromer. Både lysstyrke, lysintensitet, bølgelængde og lysets varighed måles af fytokromerne. Dette giver planterne mulighed for at overvåge deres miljø og sætte væksten i gang, når foråret melder sin ankomst. 

Ved hjælp af fytokromerne registrerer planterne bl.a. nattens længde. Der er forskel på hvor korte nætter “der skal til”, førend blomstringen sættes igang, afhængig af, hvilken plante der er tale om. Traditionelt opdeler man planter i to grupper, afhængigt af, hvor meget lys (og mørke!) der skal til, førend de blomstrer; kortdagsplanter og langdagsplanter.

Kortdagsplanter blomstrer når dagen er mindre end 12 timer lang og  langdagsplanter blomstrer når dagen er mere end 12 timer lang. Rigtig mange forårsblomstrende planter er kortdagsplanter, f.eks de bedårende og vellugtende violer. Omvendt er de planter, der blomstrer om sommeren, typisk langdagsplanter. 

Planternes naturlige voksested har tillige en betydning for, hvornår en plante blomstrer. Her spiller vores vekslende årstider endnu engang ind, der er f.eks. en stor forskel på blomstringstidspunkter hos planterne, der vokser i vores mange bøgeskove. I skoven er der markant mørkere i skovbunden, end der er oppe ved træernes kroner og denne forskel i lysintensitet er afgørende for, hvilke arter der vokser hvor. 

Planter kan groft set opdeles i to grupper afhængigt af hvor gode de er til at udnytte lys; skyggeplanter og lysplanter. Skyggeplanter er tilpasset til at udnytte lave lysintensiteter effektivt, det betyder at denne type planter typisk vokser i skyggen af andre planter, f.eks i skovbunden. Omvendt er lysplanter tilpasset til høje lysintensiteter, mange træer er f.eks. lysplanter.

Rigtig mange af de tidlige forårsbebudere er skyggeplanter. Tag f.eks den ikoniske hvide anemone. Det smukke hvide tæppe i skovbunden er et fortryllende syn i april måned, og der er faktisk en rigtig god grund til at blomstringen netop sker i april. Anemonen er nemlig en skyggeplante. Denne smarte tilpasning gør, at anemonen kan starte væksten tidligt på året, uden at skulle konkurrere med skovens store træer om både lys og næringsstoffer. Manglen på konkurrence er helt essentiel for anemonens succes som plante. Modsat anemoner er f.eks. bøgetræer nemlig lysplanter og fordi deres fotosyntese fungerer bedst under høje(re) lysintensiteter, sker løvspring derfor først efter at anemonernes blomstring er begyndt. 

Skovbunden er smækfyldt med gode næringsstoffer i foråret, da efterårets blade er ved at være omsat af skovens nedbrydere. Samtidigt er der masser af fugt i jorden efter vinterens regn. Anemonen har derfor rigelige mængder af både vand, næring og lys tilgængeligt til vækst, et rent slaraffenland for en plante. Efter et solrigt forår er anemonens underjordiske rodstængler i løbet af sommeren godt fyldt op med stivelse, som planten skal bruge til næste års vækst og blomstring. Anemonens blade visner bort og planten ligger herefter i hi, indtil det hele endnu engang går løs til næste forår. 

Planter har altså forskellige smarte tilpasninger, der gør dem i stand til at registrere både temperatur, nattens længde og lysets intensitet, så de kan blomstre på det helt rette tidspunkt. Nemlig lige nu, hvor foråret har gjort sit fortryllende indtog.