Bestøvning er altafgørende for planter, det er nemlig her chancen for at producere afkom starter. For når en plante er bestøvet, kan den danne frø. En naturlig bestøvning, hvad enten der er tale om selvbestøvning, vindbestøvning eller dyrebestøvning, kaldes også somme tider for en åben bestøvning (open pollination på engelsk).
Selvbestøvning
I naturen er selvbestøvning ikke den mest almindelige form for bestøvning. De steder hvor det forekommer er typisk på steder, hvor der er meget langt mellem planter af den samme art og eventuelle bestøvere, f.eks i ørkener. Hos mange af vores dyrkede planter ses selvbestøvning relativt hyppigt, tomater er f.eks et godt eksempel på dette.
Fremmedbestøvning
Ved fremmedbestøvning bestøves en plante med pollen fra en anden plante af samme art. Fremmedbestøvning kan deles op i vind eller dyrebestøvning - græsser bestøves for eksempel af vind, hvilket enhver græsallergiker kan vidne om.
Vores smukke prydplanter er almindeligvis insektbestøvede og samspillet mellem plante og insekt er både kompliceret og fascinerende. Hvis en plante ikke er selvbestøvende, er den afhængig af at få pollen udefra, men eftersom planter ikke har ben og kan bevæge sig, må planterne skaffe sig den nødvendige pollen via en kurér. Det er her insekter kommer ind i billedet. Insekterne besøger ikke planterne af uselviske årsager, men udelukkende fordi de får noget til gengæld. Planterne producerer nemlig nektar, en slags sukkervand, som er den perfekte energidrik for insekter. Det er nektaren der lokker insekterne til og imens de tager for sig af retterne, bevæger de sig rundt på blomsten og afsætter pollen fra en anden plante på blomstens klæbrige støvfang. Samtidig rammer insekterne også blomstens støvdragere og tager pollen derfra med videre til den næste blomst de besøger.
Honningbien er helt særlig, den producerer nemlig honning ud fra det nektar arbejdsbierne flyver rundt og samler ind.
En god del af vores hjemmehørende planter er gule, og gul er en særlig attraktiv farve for insekter - prøv bare at tage en gul t-shirt på en solrig sommerdag!
Rigtig mange planter har valgt kun at samarbejde med et kurérfirma. Fordelen ved dette er at der ikke spildes en masse pollen på andre arter af planter, som ikke kan bestøves med en anden arts pollen. Fingerbøl (Digitalis) bestøves f.eks. primært af humlebier. Humlebien er nemlig den eneste bi, som har en snabel der er lang nok til at nå nektaren i bunden af blomsten på en fingerbøl og er således den eneste bestøver der aktivt opsøger fingerbøl blomster.
Blomsten hos fingerbøl er designet til at tiltrække humlebier og størrelsen og udformningen på blomsten, passer perfekt til en humlebis størrelse. Den pink-lilla blomst fungerer i sig selv som en magnet på humlebier, da lilla blomster især tiltrækker dem. Den brede underste del af blomsten er den perfekte landingsplads for en stor humlebi og når bien kravler ind i blomsten, hjælper blomstens form med at klappe biens vinger sammen. Den klokkeformede blomst på fingerbøl bliver smallere og smallere, jo tættere man kommer på blomstens nektar producerende kirtler og det er i den smalle ende af blomsten at humlebiens lange tunge kommer den til gode, den kan nemlig uden besvær nå den lækre nektar og gør på vejen hertil planten en stor tjeneste.
Når humlebien lander i blomsten er der prikker ned igennem svælget på blomsten, som guider den ned til nektaren. På vejen dertil rammer den først støvfanget, som den afsætter pollen fra en anden fingerbøl på og derefter rammer den støvdragerne og får derved pollen fra blomsten på sig.
Hos Botania forhandler vi mange slags forskellige fingerbøl, bl.a. den smukke og specielle Fingerbøl ‘Café Creme’, som har de yndigste cremefarvede blomster med kaffefarvede aftegninger. Her er der mulighed for at observere bestøvningen på tætteste hånd.
Herhjemme bestøves planter altså typisk af insekter, men rundt omkring i verden er fugle - og endda pattedyrbestøvning også almindeligt forekommende. Der findes mange vilde og fantastiske eksempler på planters tilpasninger til at blive bestøvet af netop den rette bestøver. Området er så stort og omfattende at det er et forskningsområde for sig selv på universiteterne.
Langt de fleste planter i naturen er afhængige af fremmedbestøvning. Når en plante får pollen udefra, kombineres plantens eget arvemateriale med en anden plantes arvemateriale og afkommet bliver derfor forskelligt fra moderplanten. Denne variation i arvemateriale er vigtig for at undgå indavl og samtidig betyder den genetiske diversitet at plantearten som en helhed er bedre rustet til at modstå ændringer i f.eks nedbørsmønstre. Således er planter helt overordnet i stand til at tilpasse sig ændrede betingelser, men desværre ikke lige så hurtigt, som vores klima i øjeblikket ændrer sig og vi kan fremadrettet forvente at se et skift i plantesammensætningen i vores natur.
