En skærehave skal være en dejlig hobby fuld af blomsterglæde og mindst mulig dårlig samvittighed og tidspres.
Derfor har jeg lavet en lille oversigt over hvad jeg har gjort mig af erfaringer med skærehaveindretningen gennem 11 sæsoner med skærehave, i håbet om at det kan bruges til dig der overvejer, men endnu ikke har anlagt en skærehave, eller til dig der allerede har en skærehave, men som måske ikke får det optimale ud af den.
Alle råd er vejledende, vi er jo alle forskellige, har forskellige forudsætninger og rammer for en skærehave.
Min skærehave er ca 6 x 11 meter, dvs 65-70 m2, og på det areal kan jeg plukke buketter fra april til første nattefrost i oktober, i højsæsonen flere buketter om dagen. Meget mindre plads kan selvfølgelig også gøre det. En palleramme kan gøre det ud for en hel skærehave.
Skærehaven vender mod syd, og har den mest solrige plads i haven. Netop denne placering er grundstenen i at få succes med sin skærehave. Langt de fleste blomster man bruger til afskæring er sol-elskende.
Placerer man skærehaven i halvskygge, kvitterer blomsterne med et mere dæmpet blomsterflor.
Skærehavetegningen:
Skærehaveplanen tegnede jeg i forbindelse med en artikel der udkommer til foråret. Jeg skal være helt ærlig og sige at jeg ikke normalt tegner planer over min skærehave. Men jeg tænkte den måske kunne bruges til inspiration, for selv om det varierer lidt fra sæson til sæson hvad jeg har i skærehaven, så går visse blomster altid igen og indretningen er fast.
Indretning:
Min skærehaves indretning opstod ved et tilfælde mixet med grådighed 😉
BEDENES BREDDE:
Jeg fandt 10 billige brugte pallerammer, (som jeg nok havde købt ubrugte, hvis jeg igen skulle få brug for pallerammer, de rådnede meget hurtigt). Pallerammer er typisk 120x80 cm, det var mine også, så mine bede blev 120 cm brede. I takt med at pallerammerne rådnede, har jeg fjernet dem, og ikke erstattet dem med nye. Jeg dyrker nu udelukkende direk
te i jorden, på nær i en palleramme, hvor mine elskede stauderiddersporer står i fred for dræbersneglene, fordi jeg har banket kobbernet rundt i kanten. Det er en smagssag, om man er til pallerammer/højbede eller ej. Men da jeg bruger siveslanger i alle mine bede, er det ikke en mulighed med højbede, og mit temperament passer bedre til de lange rækker af jord.
GANGSTIERNE:
Naboen havde sat alle de gamle havefliser ud i traileren til udsmidning. De måler 25x50 cm, så mine stier i skærehaven blev 50 cm, jeg ville jo have mest muligt ud af pladsen, så stierne blev smallest muligt.
Hvis jeg skulle gøre noget om i min skærehave er det gangenes bredde. 50 cm virker ok i foråret hvor spirerne er små, og jorden halvbar. Men i sensommeren, når dahliaerne strutter og sommerblomsterne vælter ind over stierne, så forsvinder de 50 cm i blomsterhavet. Og man kan glemme alt om at få en trillebør derind!
Kunne (eller skulle hedder det jo, men det bliver nok ikke lavet om lige foreløbig, nu har jeg levet med det i 11 år…) jeg lave det om, ville jeg lave mine stier min. 70 cm brede, og havde jeg en landbohave med uendeligt plads, ville jeg lave dem 1 meter brede.
OPBINDING:
Jeg bruger støttenet i de fleste bede. De fleste høje sommerblomster nyder godt af støttenet, og for dahliaer er det en nødvendighed, hvis man vil undgå at de knækker i et efterårsblæsevejr.
Jeg banker hegnspæle ned i hjørnerne, og trækker et stormasket plastiknet udover (ca 12x12 cm masker) i ca 40 cm højde.
Jeg har forsøgt mig med hampnet, da de er smukkere og mere miljøvenlige, men de bliver tunge når det regner, og knækker blomsterne med deres vægt. Nu bruger jeg plastiknet, som kan holde i mange sæsoner, hvis man behandler det nænsomt, og opbevarer det inde vinteren over. Det er ikke optimalt, og jeg håber at der snart findes en mere miljøvenlig metode.
Hvis man dyrker skærehave på et lille areal, kan den engelske metode med hasselris stukket i jorden rundt om planterne også bruges. Det ser vidunderligt ud, men er for tidskrævende i en større skærehave.
Til dahliaer kan bambuspinde og større grene også bruges. Stik dem dybt i jorden rundt om de nyplantede dahliaer, og spænd et hampgarnnet ud omkring planterne.
SIVESLANGER:
Jeg bruger siveslanger i alle rækkerne. Vi skal spare på vandet, så de store spredevandere, der mere vander blade end jorden, er ikke en løsning hos mig. Siveslanger er lavet i et porøst materiale, der tillader vandet at sive ud på hele slangens overflade. De lægges ud om foråret, før planterne sættes/der sås, og da de vander direkte på jorden, kræves det kun at de er tændt et fåtal gange henover sæsonen.
PLANLÆGNIG:
Jeg sår alle de blomster jeg drømmer om at have i haven, og jeg sår som andre nyser, hele posen bliver sået på en gang! (det har jeg altid gjort, også før jeg fik et stort frølager at tage af).
Man kan jo med fordel nøjes med at så det man skal bruge, men så struktureret er jeg altså ikke. Jeg sår en masse, og forærer alle overskydende planter til havevenner. Ønsker man end lidt mere struktureret tilgang, kan bedene måles op, og der udregnes hvor mange planter der skal bruges. Husk altid at så lidt ekstra, da spireprocenten næsten aldrig er 100%, og småspirerne kan gå til af den ene eller anden grund. Så er det altid rart at have lidt ekstra, så man undgår huller i rækkerne.
Og husk så at en skærehave er at sammenligne med en køkkenhave. Det er ”afgrøder” du dyrker og de skal bruges!
Flere går i stå allerede under planlægningen af skærehaven, fordi man prøver at overskue en plan der får skærehaven til at ligne en drøm i hele sæsonen. Det er for høje forventninger at have til sig selv (og haven). Der vil komme bare pletter og nogle af planterne vil måske ikke trives, eller ikke blive helt som du har drømt om. Husk på at det er en del af charmen! Klap dig selv på skulderen over at du har en skærehave (eller en skærehavepalleramme 😊) til glæde for dig selv, insekterne og dem der er så heldige at få en hjemmedyrket buket af dig. Og glem så alt om at den skal være perfekt.
