Jorden har en afgørende betydning for, hvilke planter der kan vokse og trives hvor. Hvis man spørger en vestjyde og en sjællænder, vil de have meget forskellige erfaringer med, hvilke planter de har succes med at dyrke.
Dette hænger sammen med, hvilken jordtype vi finder i hhv. Vestjylland og på Østsjælland.
I den vestlige del af landet finder vi lette, sandede jorde, mens den østlige del af Danmark har tunge lerjorde.
Årsagen til dette skal findes i isens fordeling over Danmark under den seneste istid. Her var den vestlige del af Jylland ikke dækket med is og de sandede jorde i dette område består af sedimenter, som var opslemmet i isens smeltevand, blandet med sten fra Norge og Sverige, som fra bragt dertil i den forrige istid.
I den del af Danmark der var dækket af is under den seneste istid (den østlige del af Jylland, Fyn, Sjælland og øerne), finder man den fede, lerede muld med sten af baltisk oprindelse. Lerjordene i dette område blev aflejret af gletsjere i isen.
Sandede jorde har en løs struktur, som betyder at jordene har svært ved at holde på vand og næringsstoffer, men omvendt betyder den løse struktur også at der er masser af ilt i jorden. En luftig jordstruktur og godt med ilt er fremmende for en plantes rodudvikling og samtidigt nødvendigt, for at rødderne ikke rådner. Generelt vokser tørketolerante planter rigtig godt på sandede jorde.
Det samme gør sig gældende for mange af vores hjemmehørende “blomsterengs planter”, som befinder sig bedst på næringsfattige jorde, hvor de ikke skal konkurrere med mere næringselskende plantearter. Hvis man gerne vil gøre sin sandede jord mere næringsrig og bedre til at holde på vandet, kan man blande god kompost i jorden.
Røllike, solhat, evighedsblomst, samt mange af vores elskede krydderurter, holder meget af og trives på de lette, sandede jorde.
Hvis man vil gøre sin lerjord mere let, kan man blande sand og grus, samt kompost i jorden. En anden måde at få gjort strukturen i lerjord lettere, er ved at vende calciumcarbonat i jorden, f.eks. i form af knuste ægge - eller muslingeskaller. Calciumcarbonat gør krummestrukturen i lerjorden finere, så den ikke er helt så sammenpresset og kan indeholde mere ilt.
Man skal dog virkelig holde tungen lige i munden, hvis man ligefrem vælger at strø ren kalk ud på jorden, med mindre man har helt styr på hvad pH værdien i jorden er. Ved at overkalke kan man nemlig hæve jordens pH værdi så meget, at man gør visse næringsstoffer utilgængelige for sine planter.