Hvis et frø har brug for en kuldeperiode for at sætte spiringen igang, kalder man man den for en koldkimer eller kuldekimere.
Stratificering er fagudtrykket for processen, hvor frøets frøhvile brydes. Hvordan frøhvilen skal brydes, altså hvordan stratificeringsprocessen skal foregå, kommer helt an på, hvilken plante der er tale om.
Men hvorfor skal frø fra forskellige planter egentlig overhovedet behandles forskelligt, hvis man vil have dem til at spire? De blomster vi dyrker herhjemme, kommer fra alle egne af verden, nogle planter kommer fra kolde og våde egne, mens andre kommer fra varme og tørre egne. Når vi skal have frø til at spire, skal vi efterligne de forhold som naturligt sætter spiringen igang for de enkelte arter. Nogle plantefrø har f.eks brug for en kuldeperiode, inden de spirer, mens andre måske har brug for en periode med stuetemperaturer, før deres frø vækkes til live. Visse arter har ligefrem brug for en periode med temperaturer, der svinger mellem koldt til varmt, førend frøet spirer.
Årsagen til at frø spirer ved så forskellige forhold, skal som sagt findes i planternes hjemland. Herhjemme betyder årstidernes vekslen f.eks at det først er hensigtsmæssigt at et frøs spiring starter, når vinteren er overstået. Derfor vil frø fra vores hjemmehørende planter normalt først spire efter en kuldeperiode, som efterfølges af en periode med varmere temperaturer. Efter spiring om foråret, vil de små nye planter have hele sommeren til at vokse og blive veletablerede planter, der er i stand til at modstå den kolde vinter.
Der findes mange finurlige eksempler på, hvad der får frø til at spire rundt omkring i verden. I områder, hvor der er en risiko for naturbrande, f.eks ved Middelhavet, har flere arters frø brug for at blive udsat for røg eller ild, inden frøene er i stand til at spire. Denne tilpasning er smart, da områder hvor der for nyligt har været en naturbrand er relativt åbne, så de små nye planter kan få nok lys til deres vækst og samtidig ikke skal konkurrere med en masse større planter.
Alle disse tilpasninger hænger naturligvis sammen med en øget sandsynlighed for at de små nye planter overlever, og således er moderplantens gener videreført til en ny generation.
